Bah Bap var en Jack Russell Terrier
Født i marts 1992

Jeg overtog Bah Bap i maj 1996, da han mere eller mindre havde adopteret mig. Jeg var frivillig på den kennel hvor han var født og boede.

Bah Bap var min første hund, jeg havde helt selv og han var en skøn hund. Han har virkelig lært mig meget.
De første 4 år af hans liv har han stortset kun opholdt sig på den kennel hvor han er født. Da han blev født var han næsten død men dyrlægen fik ham genoplivet, men det var med den risiko at han måske havde en lille hjerneskade. Det var aldrig noget jeg bemærkede, men hans motorik i forbenene var ikke optimal. Han kunne ikke gå på asfalt uden at slide sine tæer til blods.
Bah Bap var en stor hund i mund og sind, men kun godt 8 kg i vægt. Det første år trænede jeg ham selv og de næste 2 år gik jeg til træning med ham på Balders hundeskole, hvor det til sidst lykkedes mig at kunne stoppe ham når han hørt andre lagde op til en lille slåskamp. Han var en lille politibetjent på dette område, han kunne klare det hele, hvis man spurgte ham.

Jeg måtte desværre alt for tideligt tage afsked med ham i december 2001, da han blev syg, men vi havde nogle skønne år sammen og han vil altid have en stor plads i mit hjerte

Bah Bap elskede at ligge i kanappen og slikke sol og se på det der skete udenfor.

Bah Bap gik aldrig i vejen for at blive våd og eller møg beskidtpå vores ture. Her er vi i Bernstorffsparken i Gentofte.

Tit måtte en god tur ede med et godt bad...

...og ikke mindst en god gang frotéring. Og så sov han ellers godt bagefter.

Bah Bap på en af sine ynglingsposter i den lokale park.

Bah Bap elskede sin taske. Lige så snart der blev gjort antræk til at han skulle med, kunne man være helt sikker på at han lagde sig i sin taske for kke at blive glemt.

Bah Bap fik selvfølgelig også julegaver og elskede at pakke dem ud selv.

Bah Bap lå altid med i sengen og nød at putte sig helt ind under dynen så der kun lige var en tunnel til næsen.

Bah Bap's lille hule som dog mest blev brugt til at spise i eller leg.

Inden jeg overtog Bah Bap, lå han hver dag ved min rygsæk. Der var ingen tvivl om at han havde en mening om at jeg burde tage mig af ham.

Bah Bap elskede at putte og ligge i arm. Han var ofte slet ikke til at drive ud fra dynen.

Bah Bap elskede at lave noget for sin mad. Her er der fuld skrue på Buster Cube.

Hele Russell familien samlet om at nedlægge vandskålen. Længst til venstre er det søster "Meterhund" som trækker i skålen. Midt i biledet er det mor "Rusty" der skubber til skålen. Bah Bap står og kigger op, men ellers er det ham der ofte står med hovedet helt nede i vandet. Søster "Sippeline" står i baggrunden og gør - det er hun bedst til.

En plastikflaske med guf i er også lige sagen for en aktiv Jack Russell terrier.

Bah Bap elskede sneen lige så meget som solen. Han blev næsten helt væk i de høje driver, nogen gange.

Nogen gange var det nødvendigt at give ham dækken på, fx når han sad bag på cyklen.

Bah Bap elskede at være med alle vegne og tit foregik det i cykelanhængeren og når han fornemmede at vi var ved at være fremme så satte han sig op som her, for at kunne se. Ellers kunne han sagtens ligge og snue nede i dunjakken.

En dejlig skyggeplads efter at have tonset rundt og leget.

Disse lerrotter kunne man skubbe frem og tilbage på stålwiren og så tændte Bah Bap helt af. Man kunne høre tænderne klappe efter rotterne og han knurede og snerrede når han ikke kunne nå dem. Løftede man ham op til dem, forsøgte han at bide i dem.

Bah Bap er den mest hyggeglade hund jeg indtil nu har kendt...